Jeanett - og alle de andre*

Jeanett - og alle de andre*

søndag den 15. april 2012

Sikke en dejlig weekend vi har haft.
Lørdag morgen skulle Freja og Anders til frisør. Det skal lige siges, at de virkelig trængte til at blive klippet begge to, og hvor blev de fine :)


Freja var super dygtig til at sidde stille og nød at få føntørret hår til sidst - "Se mor, mit hår flyver" skreg hun udover hele salonen :D Men hun var også blevet lovet en pose vingummier af frisøren, hvis hun kunne sidde stille, så det hjalp lidt på det.

Da begge manker var klippet af, skulle Freja op til hendes mormor, for Anders og jeg skulle til 25-års fødselsdag ved Anders' bedste kammerat. Og hold da op for en dag og aften - fødselaren fik kanel til den store guldmedalje og jeg fik drukket mig godt "fuld" i cola og appelsinjuice :D Men hyggeligt var det, selvom jeg godt kan mærke at jeg er ved at være træt af min store vom! Jeg fylder rimelig godt i landskabet, se bare her .. 33+0 <3


I dag har en veninde og jeg været til Bøgeskov børnebazar. Vi sad i fire timer og solgte ud af ungernes tøj - jeg får jo nok ikke ligefrem brug for Frejas lyserøde tøj, når Sander kommer til verden. Og vi hyggede os, vi blev også enige om det bestemt ikke var sidste gang, at vi havde en stand på sådanne "markeder" :)
Jeg havde dog ikke det store overskud med hjem derfra, for jeg købte alverdens gode sager dernede.
  •  Molo, Ej Sikke Lej og Småfolk dragter - 10 kr. stk, det er hvad jeg kalder et røverkøb! Jeg købte også 6 dragter til lillebror, når nu det var så billigt, plus et Molo joggingsæt til 20 kr. 
  • Bumbostol til lillebror - den skal godt nok først bruges om laang tid, men den var billig, så jeg kunne ikke sige nej.
  • Og ja, så købte jeg nogle hjemmesyede bukser til Freja. De er altså bare fine .. I får lige et billede her :)

Alt i alt har vi haft en fantastisk weekend. 
Nu vil jeg smutte i seng - godnat :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar